Målsætninger som værktøj

Målsætninger er et populært værktøj. Mange mennesker har gode intentioner. I den forbindelse er det populært at sætte sig personlige mål. Gode målsætninger kan nemlig være et rigtig godt værktøj til at omsætte intentioner til handlinger og dermed skabe udvikling.

Dog oplever mange at deres intentioner og målsætninger blot forbliver intentioner og målsætninger. Det er nemlig ikke ligemeget hvordan man arbejder med målsætninger.

 

Målsætninger er ikke noget nyt

Aktiv brug af målsætninger har fundet sted i mange år, men også i varierende og mere eller mindre effektiv form. Bl.a. bliver målsætninger tit forsøgt reduceret til noget “spiseligt”, i form af akronymer (forkortelser). Dette for at man nemt kan huske hvordan man kan gøre brug af målsætninger mest effektivt. Ét af de mest brugte akronymer er SMART – modellen. Denne model siger, at én effektiv målsætning skal være Specifik, Målbar, Attraktiv, Realistisk og Tidsbestemt.

SMART-modellen kan være et godt redskab i nogle situationer. Den kan fx være god for unge udøvere, da den er nem at huske og at bruge. Derfor kan den bidrage til, at den unge udøver bliver bevidst omkring brug af målsætninger, og derved lærer at sætte personlige mål.

Jeg oplever dog at SMART-modellen ikke altid er det bedste værktøj i mit arbejde med atleter fra forskellige sportsgrene. Derfor vil jeg i det følgende komme med nogle generelle råd.

 

Dine målsætninger bør give mening

Jeg oplever tit at den enkelte atlet giver sig fuldt ud for at opnå en målsætning, når målsætningen er meningsfuld for atleten. Hvis målsætningen derimod er ligegyldig for atleten, er der større risiko for at intentionen om at forbedre sig blot forbliver en intention.

Derfor bør du som atlet stille dig selv følgende spørgsmål: “Hvorfor er det meningsfuldt for mig at opnå dette mål”?

 

Dine målsætninger skal være ambitiøse

Det er en kunst at skabe en målsætning som både er udfordrende, men stadigvæk realistisk. Hvis den er for udfordrende/svær, så har mange nemt ved at give op. Dette gør de fordi de får en fornemmelse af: “Jeg når det nok ikke alligevel”.
Hvis den derimod er for nem, har mange en tendens til at udskyde træningen til i morgen. Dette gør de fordi de får fornemmelsen: “Jeg når det nok alligevel”.
Derfor kan det have afgørende betydning at målsætningen er tilpas udfordrende, men stadigvæk indenfor rækkevidde.

  

Sørg for at du har kontrol

Der er forskel på at sætte et mål, som du har kontrol over, og et mål som du ikke har kontrol over. “Jeg har et mål om at svømme hurtigst på mit hold til næste konkurrence” kan være en fin målsætning. Dog har du ikke fuld kontrol, da de andre på holdet har indflydelse på hvorvidt du slår dem eller ej. Derfor kan du med fordel sætte et mål, som du selv har kontrol over. Fx “Jeg har et mål om at svømme x antal meter på x antal sekunder til næste konkurrence”. Derved får du en følelse af kontrol, hvilket kan være meget motiverende, når vi kæmper for at udvikle os. Du kan læse mere om hvordan du får mere kontrol på dette blogindlæg.

 

2 råd til hvordan du går fra intention til handling

  1. Sæt en dato på hvornår du skal have opnået din målsætning. Fx. “Jeg skal kunne løbe 5 km på 20 min inden 1. november”. Derved øger du chancen for at du vil gøre en indsats, da du ikke har uanede mængder af tid før deadline.
  2. Offentliggør din målsætning. Du kan fx fortælle din ven, dine forældre, din træner eller din kollega om din målsætning. Hvis du fx. fortæller din ven at du knokler for at kunne løbe 5 km på 20 min inden d. 1. november, så er der større chance for at du rent faktisk vil knokle mere, i modsætning til hvis du holder din målsætning hemmelig. For hvad vil din ven synes om dig, hvis du nu ikke når din målsætning?